Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har besluttet at ophæve kontrakten med it-leverandøren KMD, oplyser pensionsselskabet ATP. KMD skulle have stået for leveringen af et nyt it-system, der skal udbetale pension til 1,3 millioner førtids- og folkepensionister.
Udbetaling Danmark har allerede nu udsigt til en forsinkelse på mindst 15 måneder, og KMD vil ikke garantere, at der ikke opstår yderligere forsinkelser, lyder det i pressemeddelelsen.
- Bestyrelsen ønsker med ophævelsen af kontrakten at udvise rettidig omhu og undgå en it-skandale. Vi havde gerne set, at KMD havde leveret det it-system, som var aftalt i kontrakten, siger Udbetaling Danmarks bestyrelsesformand, Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
De månedlige udbetalinger til landets 1,3 millioner folke- og førtidspensionister vil fortsat komme til tiden, eftersom det eksisterende pensionssystem fungerer, indtil det udskiftes med et nyt.
Udbetaling Danmark bliver således den nyeste i rækken af offentlige foretagender, der opsiger en kontrakt med KMD på grund af forsinkede it-systemer. I januar var det Region Syd og mandag indgik kommunernes it-fællesskab, Kombit, et millionforlig med it-leverandøren efter levering af en række støttesystemer er blevet over et år forsinket.
Ritzau / mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.